KLINISK TANDTEKNIKER        ØSTERGADE 12       4180 SORØ       TLF. 57830929

Profil

Klinisk tandtekniker Grethe B. Larsen

 

1975 Uddannet tandtekniker hos Tandtekniker Inga H. Olsen i Vordingborg
1976 Autoriseret af Sundhedsstyrelsen.
1982 Overtog jeg Sorø Tandteknik efter tandtekniker W. Lisbæk, der havde drevet
         klinikken siden

1963 Først i kælderen Østergade 3, siden i Vestergade 10 på 1.
         salen over vaskeriet.


Da mange af mine kunder er ældre og gangbesværede var en placering på 1. sal ikke særlig hensigtsmæssig, så da jeg i 1998 fik mulighed for at overtage ejendommen Østergade 12, skulle der ikke meget betænkningstid til.

Efter modernisering af lokalerne kunne jeg i efteråret 1998 åbne klinikken i stueplan, i rare og behagelige lokaler.


Hovedformålet med en tandprotese er, at den skal kunne genoprette tyggeevnen efter tab af naturlige tænder. Protesen skal også vedligeholde kæbeleddets stabilitet og støtte gummerne samt evt. resterende naturlige tænder. Endelig skal protesen forhindre, at De ”ældes” alene på grund af manglende tænder.

 

Med hensyn til udseendet er det vigtigt, at kundens ønsker bliver imødekommet i videst muligt omfang. Flere medbringer da også fotos ved første konsultation, lige som det også ofte sker, at kunden har et familiemedlem med til endelig godkendelse af protesens udseende.

 

I forbindelse med tandudtrækning henviser jeg gerne til samarbejdende tandlæge.
Man kan selvfølgelig også bruge tandlæge efter eget valg.